KAT-Kursus
Autismecenter Nord-Bo udbyder kursus i AKT-problematik (Adfærd, Kontakt og Trivsel) – Metode til at rumme utilpassede elever.
Der er ikke fastlagt dato for nyt kursus
KAT-Kassen (Kognitiv Affektiv Træning) har til formål at hjælpe børn og unge til større forståelse, både når det gælder egne og andres tanker og følelser, og når det gælder sociale relationer og venskaber.
KAT-kassen er enestående i sin udformning. Den er ikke et spil og heller ikke en test, selvom den kan bruges til at undersøge en persons selvopfattelse og selvbevidsthed.
KAT-kassen fungerer som et samtaleredskab sammensat af en række elementer, der kan bruges enkeltvis eller samlet i forbindelse med en samtale.
KAT-kassen bliver typisk brugt i samtaler med børn og unge fra 6-års alderen, som har empatiproblemer og sociale vanskeligheder, men kan også anvendes sammen med f.eks. søskende til børn med handicaps eller voksne, som arbejder med selvindsigt og social træning.
Formålet
med kurset er at præsentere KAT-kassen (Kognitiv Affektiv Træning) og hjælpe deltagerne til at komme i gang med at bruge materialet. KAT-kassen kan bruges sammen med alle personer, der har vanskeligheder ved at udtrykke deres tanker og følelser og løse konflikter.
Indholdet lægger vægt på
-
den følelsesmæssige læring og empatitræning med henblik på at hjælpe personer med at sætte ord på egne og andres oplevelser, tanker, følelser og sanser
-
at hjælpe børn, unge og voksne til at blive bevidste om deres sociale færdigheder og fornemmelser. Dette inkluderer bl.a. kropssprog, venskabsfærdigheder, social træning, interesser og rollespil
KAT-kassen er udgivet af Psykologisk Forlag og kan erhverves for ca. 3.300 kr. inkl. moms. I er meget velkomne til at tage KAT-kassen med, hvis I har den.
Program:
-
09.00 Velkomst og gennemgang af KAT-kassens elementer
-
10.15 Pause (kaffe/te med rundstykke)
-
10.35 Præsentation af »den kognitive diamant« i relation til AKT eleverne. At vurdere barnets problematik og ressourcer og dernæst vælge strategier og metoder.
-
12.15 Frokost
-
13.15 KAT-kassen i praksis med demonstration og eksempler
-
14.15 Pause (kaffe/te og kage)
-
14.30 KAT-kassen i funktion fortsat
-
15.15 Diskussion om relevansen af KAT-kassen, når den anvendes i forhold til den enkelte elev, en gruppe, hele klassen, søskende og systemet i øvrigt.
-
15.45 Evaluering og afslutning
Sted:
Autismecenter Nord-Bo
Østergade 107
9440 Aabybro
Underviser: Psykolog Kirsten Callesen
Kirsten Callesen er psykolog ved Aspergers Ressource Center www.aspergers.dk i København. Hun er tilknyttet en række skoler og institutioner som rådgivende psykologkonsulent og forestår undervisning om bl.a. autisme, Aspergers syndrom og brug af KAT-kassen. Kirsten Callesen arbejder med kognitiv terapi primært med børn med generelle vanskeligheder og personer inden for autismespektret. Herudover er Kirsten ph.d. studerende ved Danmarks Pædagogiske Universitet.
Pris:
Tilmeldingsfrist:
For yderligere information kontakt
Rådgivningsafdelingen
mandag til torsdag 8.30 - 15.00
tlf 98 27 90 42,