Ungdomsuddannelse
Autismecenter Nord-Bo tilbyder et STU-tilbud (særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse) for unge med autismespektrumforstyrrelser efter »Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov«.
Dette uddannelsestilbud finder sted som en integreret del af dagbehandlingstilbuddet på Autismecenter Nord-Bo i afdelinger i henholdsvis Jammerbugt kommune og Aalborg kommune.
Dagbehandlingstilbuddet har på nuværende tidspunkt brugere fra de fleste kommuner i regionen.
Vi sigter mod at den unge kommer i gang med et forløb, der indeholder:
Uddannelsesafklaring og erhvervsafklaring
Der er tale om et flerårigt forløb, der skal ruste den unge bedst muligt til voksenlivet.
Autismecenter Nord-Bo etablerer individuelle forløb, der tager de fornødne hensyn til de særlige udfordringer som unge med autismespektrumforstyrrelser står overfor. Forløb som helt individuelt er tilpasset den enkelte unge.
I samarbejde med den unge vil vi finde den unges ressourcer og på baggrund af disse etablere mulighederne for, at vedkommende kan indgå i et uddannelsesforløb og/eller et arbejdsforhold på baggrund af en uddannelsesplan.
Et forløb og forhold som er meningsfuld og kompetencegivende for den pågældende, som grundlag for at skabe afklaring på den enkelte persons forsørgelsesgrundlag, et øget selvværd og deraf følgende større livskvalitet.