Angstbehandling med udgangspunkt i Cool Kids ASF

Mange børn og unge med Autismespektrumforstyrrelse kæmper, sammen med deres forældre, med angst og bekymringer i deres hverdag.

Angstbehandlingsprogrammet Cool Kids ASF er udviklet og tilpasset de vanskeligheder, som børn med autisme ofte oplever. Programmet tager udgangspunkt i kognitiv adfærdsterapi og indeholder bl.a. afspændingsøvelser, metoder til at udfordre bekymringstanker og se angsten i øjnene, samt forældretræning.

Indhold
Et forløb hos Autismecenter Nord-Bo strækker sig over 10 gange med 1-2 uger imellem hver gang. Imellem hver gang får børn og forældre træningsøvelser, så redskaberne kan blive en del af hverdagen.

Hos Autismecenter Nord-Bo tilbydes behandling hos certificeret Cool Kids behandler og autoriseret psykolog Vibeke Brams. Forløbene vil være individuelle forløb, og der er derfor mulighed for at tilpasse de enkelte forløb til barnets/den unges alder og funktionsniveau. Det vil være samtaler, hvor forældre skal deltage hver gang.

Pris
Prisen er 15.200 kr. inkl. materialer. (10 samtaler, hvor to er på 1,5 time + afklarende samtale).

 

Kontakt
For mere info om programmet kontakt Vibeke Brams på vb@nordbo.dk eller mobil 20 70 01 49.

For spørgsmål ift. indstilling kontakt afdelingsleder Annette Møller på am@nordbo.dk eller mobil 41 69 96 40.