Boafdelingen
Boafdelingen på Autismecenter Nord-Bo tilbyder en række bomiljøer og opgangsfællesskaber, hvor borgere med en autismediagnose kan bo i egen bolig med individuel støtte imod størst mulig selvstændighed.
Målgruppen er voksne fra 18 år og opefter med autismespektrumforstyrrelse, samt eventuelle andre underlæggende diagnoser. Formålet med tilbuddet er, at den enkelte beboer opnår mest mulig selvstændighed, herunder praktiske dagligdagskompetencer, samt forståelse for egen diagnose og styrkelse af sociale kompetencer i fællesskabet i bomiljøerne.
Personalet i Boafdelingen har alle en socialfaglig baggrund, med en overvægt af pædagoger. Boafdelingen har en erfaren medarbejdergruppe med stor erfaring med målgruppen. Størstedelen har været på TEACHH kursus og vi har en intern KRAP uddannelse. Derudover løbende deltagelse på autismekonferencer og kortere kursusforløb, herunder førstehjælpskursus og løbende faglig ajourføring.