Samtaleteknikker

13-08-2019

På dette kursus vil vi sætte fokus på de gensidige kommunikative udfordringer, der kan være i mødet med mennesket med autisme, set fra begge parter synsvinkler. Vi vil dykke ned i forståelse af, hvilke faktorer der får en betydning når vi skal samarbejde, skabe udvikling, forståelse og ikke mindst når vi skal danne relationer.

Vi har gennem årene opbygget stor erfaring med at benytte visuelt understøttede samtaleredskaber, og vi ser dagligt, hvordan disse kan åbne op for dialog og gensidig forståelse. På kurset vil deltagerne blive introduceret til de metoder, som vi har udviklet i Viden & Udvikling samt til de alment kendte kommunikations- og forståelsesfremmende metoder i form af visualisering og konkretisering som f.eks. sociale historier og tegneseriesamtaler. Kurset vil veksle mellem teori, introduktion til metoderne og øvelser.

Kurset henvender sig til fagfolk og pårørende som samarbejder med børn, unge eller voksne med autisme.

Tilmeld dig og læs mere her: https://nordbo.nemtilmeld.dk/9/