
Hvilken type rådgivning tilbydes?
Viden & Udvikling tilbyder forskelige former for for rådgivning:
- Pårørende samtaler
- Individuel støtte
- Forældrerådgivning
- Selvforståelsesforløb til unge og voksne
- JobProfil- beskæftigelsesudredning – autisme og ADHD
- Supervision
- Seksualvejledningsforløb
Et forløb kan foregå enten her på Autismecenter Nord-Bo eller hjemme hos dig. Hvis du påbegynder et rådgivningsforløb hos os, er du velkommen til at tage en anden person med, f.eks. din bostøtte eller dine forældre.
Har du brug for, at din socialrådgiver eller måske dine forældre eller andre pårørende tager kontakten til Autismecenter Nord-Bo, er de også meget velkomne til at ringe hertil.
I velkomne til at henvende jer til konstitueret afdelingsleder i Viden & Udvikling Mads Klinksgaard
Indstillingsskema
For at vi kan vurdere den bedst mulige indsats har vi brug for en række oplysninger. Download docx skemaet for at udfylde og sende det til os.
Prisoversigt
Vi har samlet vores priser for henholdsvis ydelser i afdelingen Viden & Udvikling og priser for øvrige indsatser. Du kan finde og downloade dem her.
Brochure og infoark
Vil du gerne have informationsmateriale med uddybende oplysninger om de forskellige indsatser og forløb? Klik her for at finde en oversigt.
Supervision
Der tilbydes supervision til psykologer og/eller andre faggrupper på enkeltsager eller bredere problematikker, hvor autismespektrumforstyrrelser er udgangspunktet.
Seksualvejledningsforløb
Autismecenter Nord-Bo tilbyder individuelle seksualvejledningsforløb til børn, unge og voksne med autisme. Forløbet tilpasses individuelle ønsker og behov.
Pårørende samtaler
Som pårørende til et menneske med autismespektrumforstyrrelse kan man have brug for viden og rådgivning omkring, hvordan man bedst forstår og støtter personen med autisme. Behovet bliver særligt stort, når personen på baggrund af sin autisme udvikler belastningsreaktioner i form af fx øget ængstelighed, depressive tendenser eller ritualer og rutiner begynder at fylde for meget i dagligdagen.
Psykologen kan her tilbyde psykoeduktation på sammenhængen mellem autisme og belastningsreaktioner samt give individualiseret vejledning til, hvordan man kan handle som pårørende.
Autismecenter Nord-Bo’s specialpædagogiske konsulenter tilbyder pårørendesamtaler og -forløb, hvor der ikke er tale om belastningsreaktioner.


Individuel støtte
Der tilbydes individuel støtte til personer med autismespektrumforstyrrelse, dette kan eksempelvis være i form af:
- Individuelle samtaler i hjemmet med henblik på at få en hverdag til at fungere
- Hjælp til at skabe struktur og overskuelighed i hverdagen
- Hjælp til at bryde isolation, hvor det kan være svært at komme ud eller komme i skole
- Hjælp til at forstå sammenhængene i verden omkring dem
- Gennem samarbejde at støtte voksne i at udarbejde hensigtsmæssige strategier i dagligdagen
Eksempler på problemer:
- Skolevægring/fobier
- Tristhed og depression
- Selvskadende adfærd
- Selvmordstruede
- Isolation
- Manglende overblik over praktiske gøremål i hverdagen
Forældrerådgivning
For forældre til børn og unge med autisme og/eller ADHD samt belastningstilstande.
I Viden & Udvikling tilbyder vi individuelle forældrerådgivningsforløb hvor ét eller flere børn har autisme og/eller ADHD eller hvor der kunne være mistanke herom.
Forløbet skræddersys til den enkelte families situation og forældrenes behov. Forløbet tager udgangspunkt i materialet ”Let’s Visualize” hvilket sikre en helhedsorienteret rådgivning.
Der er tale om et afgrænset forløb á 5 x 1,5 timer.
Samtalerne foregår med specialpædagogisk konsulent der er specialiseret i neuroudviklingsforstyrrelser og de belastningsrelaterede tilstande der kan være til stede (angst, depression, selvskade oa.).


Selvforståelsesforløb til unge og voksne med autisme og/eller ADHD
I Viden & Udvikling tilbyder vi psykoedukative samtaleforløb, hvis man som borger med autisme eller ADHD har brug for forståelse af sin diagnose. Det er tale om et afgrænset samtaleforløb, med afsætning i Let’s Visualize – Min Autisme eller Let’s Visualize – Min ADHD, hvor der udleveres materiale, som kan få betydning for den enkeltes liv generelt, og i nogle situationer også for både arbejdsliv og privatliv.
Omfang: 5 samtaler á 1,5 times varighed
Der vil ud fra visuelle modeller, blive givet forklaringer på de områder, hvor man kan være påvirket ift:
- sanser
- kommunikation
- socialt samvær
- almindelige dagligdags strategier
- følelsesmæssigt osv.
Der vil ligeledes blive givet bud på brugbare redskaber, der kan benyttes i hverdagen for at minimere eller undgå belastning.
Der er mulighed for at pårørende eller støtteperson kan deltage i forløbet og der vil blive udleveret materiale således informationer i forløbet kan fastholdes over tid.
Samtalerne kan afholdes på Autismecenter Nord-Bo eller i borgerens eget hjem.
Hvis samtaler skal foregå i borgers hjem eller afsluttende møde hos kommunen, vil der blive pålagt køretid samt gældende kilometertakst (ud over de første 10 km).
JobProfiler
– beskæftigelsesudredning for borgere
AutismeProfil-Job og ADHDprofil-Job er begge afdækningsforløb for voksne borgere, der kan være sen- eller nydiagnosticerede inden for autismespektret og/eller ADHDområdet, og som er er stagnerede i forhold til job eller uddannelse.
AutismeProfil-Job henvender sig primært til forvaltninger i kommunerne og tilbyder et samlet og helhedsorienteret afdækningsforløb, der gennem semistrukturerede interviews og samtaler afdækker borgerens autismeprofil, stressbarrierer, udfordringer og styrkesider samt motivation for job eller uddannelse.
I forløbet vil der være et særligt fokus på, hvilke ressourcer borgeren besidder som kan bringes i spil i et fremadrettet arbejdsmarkeds-eller uddannelsesmæssigt perspektiv. AutismeProfil-Job og ADHDprofil-Job bygger på visuelt, målrettet materiale som giver borgeren med autisme og/eller mulighed for at italesætte de betydningsfulde faktorer, der har indflydelse på den samlede trivsel og kapacitet i arbejds- eller uddannelseslivet, og kan åbne op for en perspektiverende dialog med myndighedsperson.
Profil-Job er bygget op over 9 sessioner á 1½ times varighed. Der udarbejdes afslutningsvist en grundig rapport, hvori der bl.a. laves en vurdering af nyttige handlestrategier og eventuelle støttebehov samt mulige arbejdes- eller uddannelsesområder der kunne være relevante for borgeren. Denne rapport kan være med til at styrke myndigheds beslutningsgrundlag ift. videre indsats for borgeren.
Forløbet kan foregå i Viden & Udvikling på Autismecenter Nord-Bo, i hjemmet hos borgeren eller evt. i lokale hos kommunen. Det vil være muligt for borgerens evt. bostøtte, kontaktperson eller pårørende at deltage i (dele af) sessionerne.
Find info om forløbene under vores brochurer, der er både info henvendt til borgere og infoark om kursus for kommunale ansatte.


Mads Ertzinger Klinksgaard
Konstitueret Funktionschef
Momentum
Viden & Udvikling

